: Dynamics AX Konsulenter

- Der vil være med til at rykke forretningen

Stillingen som Dynamics AX konsulent hos EG NeoProcess er interessant for dig, hvis du motiveres af spændende projekter, komplekse problemstillinger og teamwork i særklasse. Som Dynamics AX konsulent indgår du i et team af markedets dygtigste konsulenter, der ligesom dig brænder for at rykke forretningen – både vores og kundernes.

Danmarks mest slagkraftige leverandør af Dynamics AX løsninger
EG er en skandinavisk it-koncern, der har specialiseret sig i at udvikle og levere branchefokuserede løsninger, som skaber forretningsmæssig værdi for vores kunder. EG omsatte i 2010 for godt 1 mia. kr. og har de seneste 2 år tilført koncernen mere end 300 nye kolleger gennem opkøb. I dag beskæftiger EG mere end 1.200 medarbejdere i Skandinavien.

Som Dynamics AX konsulent i EG NeoProcess bliver du en del af en mere end 250 personers resultatorienteret forretningsenhed med ambitiøse vækstmål, hvor også du får mulighed for at bidrage til en betydelig vækst og positionering som en del af en af fremtidens markante spillere i it-branchen.

Din rolle som konsulent
• Analyse af forretningsgange/processer
• Rådgivning og sparring vedr. procesoptimering
• Planlægning og gennemførelse af workshops
• Design af løsning
• Udarbejdelse af funktionelle specifikationer
• Implementering
• Undervisning

Det er brancheforståelsen kombineret med produktekspertisen som giver det fylde
I takt med at Microsofts succes med Dynamics AX stiger, udvikles produktet med en rasende fart, og hvis man skal være med i eliten, skal man være skabt af noget helt specielt. Lysten til at lære noget nyt skal være helt i top, samtidig med at man skal kunne besidde evnen til at afdække de forretningsmæssige udfordringer i kundens forretningsgange.

Det, der adskiller EG fra mange andre it-konsulenthuse, er både vores indgående brancheforståelse og vores dybe viden om Dynamics AX. Vi ved, hvad der rører sig, og forstår virksomhederne helt ind i forretningens kerne. Som Dynamics AX konsulent hos EG NeoProcess har du mulighed for at specialisere dig inden for et eller flere områder:

• Logistik
• Produktion
• Finans
• Professionelle Services
• Handel

Du vil komme til at arbejde med base fra en af vores lokationer i Århus, Kolding, Odense, Aalborg, Thisted, eller Ballerup og må desuden forvente en vis rejseaktivitet i forbindelse med kundeprojekter og aktiviteter på koncernens øvrige lokationer.

Om dig og din baggrund
Du har en videregående uddannelse og dokumenteret erfaring som konsulent eller nøgleperson i en virksomhed, der anvender Dynamics AX. Det er vigtigt for os, at du har stor forretningsmæssig forståelse og evnen til at optimere processer inden for dit eget fagområde.

Din personlighed er vindende i din kontakt med kunder, kollegaer og samarbejdspartnere. Du har gode kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt på dansk/engelsk og en naturlig gennemslagskraft qua din faglighed. Du sætter videndeling og best practise højt på agendaen og ønsker at være med til at sætte nye standarder for branchens udvikling.

Hvad forventer du af dit næste job?
Vi forventer meget af dig og er klar over, at du også forventer meget af os. Hos EG NeoProcess er niveauet højt og udvikling en naturlig del af alle job. Vi forpligter os til at investere i dig og tilføre viden gennem stadig mere udfordrende opgaver og målrettet udvikling. Vi vil øge din værdi – til fordel for både kunder, EG NeoProcess og selvfølgelig dig selv.

Vi er en arbejdsplads, hvor der er plads til både arbejde og fritid. Udvikling sker ikke kun på projekterne med gode kolleger og stærke ledere, men også i fritiden med familie, venner og fritidsinteresser. Der skal være plads til det hele – og det er der hos os!

En attraktiv lønpakke, høj prioritering af sundhed og trivsel, en veludbygget forsikringspakke og spændende uddannelsesmuligheder i EG Training Center er blandt de mange tilbud hos os.

Kontakt
Er du interesseret i at høre mere, er du velkommen til at kontakte Human Resouce. Send din ansøgning mærket "Dynamics AX konsulent i EG NeoProcess" til job@eg.dk Vi behandler ansøgninger løbende.

Print side Download som PDF

Kontor Kolding

Kolding

Did you know that Uanset hvor du bor i Danmark, så er der højst en times kørsel til det nærmeste thy:data kontor
thy:data a/s • Aalborg • Aarhus • Kolding • København • Thisted • Tlf. +45 96 170 170 • E-mail: info@thydata.dk